
Velkommen til mit alsidige univers
Velkommen her på min side.
Hos mig kan du finde lidt af hvert, da jeg er meget alsidig i mit kreative udtryk. Min venindes far kalder mig for 'Tusindkunstneren', og det synes jeg egentlig beskriver mig meget godt, og det er samtidig en "titel" jeg bærer med stolthed.
Gallerifisker er min oprindelige virksomhed, som har eksisteret i mere end 20 år. Sidenhen er det blevet udbygget lidt, da jeg nu har den bæredygtige linje Gentaenk sammen med min mand, og nu har jeg også en tilføjet kursusvirksomheden Kreativ med Teknologier.
På siden her forsøger jeg at samle det hele lidt, så du kan både finde unikke malerier indenfor flere forskellige genrer, skulpturer, lasercut, bæredygtigt brugskunst lavet af genbrugsmaterialer og ikke mindst forskellige kurser, som udbydes løbende.
Jeg vil løbende lægge mine produktioner op i shoppen, og jeg vil reklamere for de nye produkter på min insta og FB profiler. Du finder et link til disse under de forskellige kategorier i menuen. Kontakt mig endelig, hvis du brænder inde med en drøm, som du har svært ved at få realiseret. Jeg elsker nemlig udfordringer og det meste er faktisk muligt.
Om mig
Jeg er autodidakt kunstner med mere end 30 års erfaring inden for skulptur og maleri. Min kunstneriske rejse har været præget af en dyb fascination af form, farve og udtryk, og gennem årene har jeg udviklet en stil, der spænder fra abstrakte malerier til tredimensionelle skulpturer. De sidste par år har jeg udvidet mine forskellige serier indenfor maleri til nu også at have en Aarhus serie, hvor det er motiver fra byen der præger udtrykket i mere eller mindre grad.
Min kunstneriske udvikling
Som autodidakt har jeg altid været drevet af nysgerrighed og lyst til at eksperimentere. Min kunst er en refleksion af mine personlige oplevelser og min forståelse af verden omkring mig. Jeg arbejder ofte med abstrakte malerier, hvor jeg udforsker relationen mellem farve, linje og rum. Disse værker inviterer til refleksion og fortolkning, og jeg elsker at se, hvordan forskellige mennesker opfatter og relaterer sig til dem.
Malerier på bestilling
Jeg tilbyder også malerier på bestilling. Hvis du har en specifik idé eller vision, som du gerne vil se realiseret, er jeg klar til at arbejde sammen med dig om at skabe et unikt stykke kunst, der passer til dine behov og ønsker. Kontakt mig gerne for at høre mere om mulighederne.
Udstillinger og projekter
Gennem årene har jeg deltaget i flere udstillinger og projekter.
Min karriere peakede, da jeg udstillede på Århus rådhus (Rethink dyder, maj 2017), men jeg har også haft mange udstillinger og ferniseringer i mindre sammenhænge, såsom kulturhuse og private virksomheder.
Jeg er altid åben for nye samarbejder og udfordringer, så kontakt mig endelig, hvis du har ønske om, at jeg udstiller hos dig / jer..
cvr
40727795





